Problemer med afspilning af nye film

Problemer med afspilning af nye film
Oplever du problemer med at afspille de senest tilføjede film på Dansk Filmskat? Så kan det skyldes, at måden du plejer at afspille film på ikke længere understøttes. Løs problemet ved at følge guiden for din enhed nedenfor.

Smart TV
Afspilning på Smart TV skal foregå på Dansk Filmskats app, som du kan hente i app store på LG, Philips og Samsung Smart TV. Er dit TV af et andet mærke end disse tre, kan du i stedet afspille film på TV'et med en Chromecast eller et Apple TV 4.

Computer
Bruger du Duka PC? Så tag kontakt til Dukas kundeservice, som kan hjælpe dig med, hvordan du afspiller filmene. Kontakt Duka på tlf. 77 34 18 18
Hvis du benytter Edge eller Firefox som webbrowser, skal du opdatere til den seneste version.

AirPlay via Apple TV3
På nuværende tidspunkt kan de senest tilføjede film desværre ikke streames via Apple TV 3. Vi anbefaler, at du benytter en af de mange andre måder at se Dansk Filmskat på.

Tablet/Mobil
Afspilning på tablet og mobil skal foregå via Dansk Filmskats app. Hent appen i Androids Play Store eller Apples App Store.

Oplever du problemer med afspilning på andre enheder, må du meget gerne kontakte vores support på tlf. 70 70 77 88 eller support@danskfilmskat.com

 

 

 

Kommentarer

Drevet af Zendesk